top of page
20221211_142253.jpg

Vi bor i Jyllinge, tæt på Roskilde, og er en lille familie på to voksne og to børn. Jeg selv arbejder som veterinærsygeplejerske. Min mand er virksomhedskonsulent og hjælper unge mennesker tilbage i beskæftigelse. Sammen deler vi begge interessen for opdræt.

Vores katte er indekatte, men har mulighed for at komme ud i en dertil indhegnet have. Vores primære avlsmål er at lave sunde og racetypiske killinger, der er som briten beskrives bedst - nemlig nervefast, social og kærlig. Vi vil gerne være forgangsmænd for sundheden i racen, da vi som opdrættere er blandt dem der har størst mulighed for at bidrage til netop dét. Her er vores fokus især på snudelængden, for at undgå problemer med vejrtrækning, tårerender og tænder. Vi er med i både Racekatten samt specialklubben for British Shorthair, og besøger også et par udstillinger ind i mellem. Dette er med til at sørge for at vores opdræt forbliver racetypisk, og giver et godt netværk hvilket er super vigtigt for at kunne deltage i et godt avlsarbejde. Vi er i øjeblikket igang med diplomopdrætteruddannelsen under Felis Danica, og ser frem til at kunne færdiggøre dette i 2024.

Vores killinger vokser op sammen med os i stuen, og bliver derfor præsenteret for alle hverdagens aktiviteter fra de bliver født - det er alt sammen med til at sørge for at når de flytter hjemmefra, er de godt klædt på til at indtage deres nye hjem. 

For hyppigere updates, følg med på Facebook HER

bottom of page